Udviklingsplaner for kirkegårde

Kirkegård

Herfølge Kirkegård. Foto: Charlotte Skibsted

Udviklingsplaner er et vigtigt redskab til at styre gennem de forandringer, kirkegårdene oplever. Ændringer i gravstedsmønstre, fraflytning og organisatoriske ændringer præger virkeligheden. Denne hjemmeside er tænkt som en hjælp til menighedsråd, gravere, kirkegårdsledere og rådgivere på vej i processen med at udarbejde og bruge en udviklingsplan.

Opbygning

De seks hovedsider giver et overblik over, hvad udviklingsplanen kan, hvordan den bygges op, og hvordan den bruges. Hver side indeholder en kort introduktion, et eksempel på en udviklingsplan og en eller flere uddybende faktasider.

Eksempler

Eksemplerne viser, hvordan man i praksis kan arbejde med udviklingsplanen. De præsenteres kort i en boks nederst på hver side, hvor der er mulighed for at gå videre til en mere uddybende beskrivelse.

Faktasider

Faktasiderne giver en uddybene beskrivelse af udviklingsplanen, processen med at lave den og andre temaer. Faktasiderne henvender sig til dem, der gerne vil fordybe sig i forskellige aspekter. Se boksen til højre på hver side.